Aldersgruppe: 4-7 år
Instruktør: Åse
Hjælpetrænere: Lene, Lone Ann Cathrin, Thea, Victoria, Silvia, Lucca og Alberte.
Tid og sted: Onsdage 16.45 – 17.45 i drengenes gymnastiksal (Ebeltoft skole, Skolevej 7).
Pris: 700 kr.
Max antal deltagere: 30
Indhold:
På Krudtuglerne vil børnene blive udfordret motorisk gennem leg og bevægelse. Hele kroppen er i brug, der trænes bl.a. kolbøtter, balance, rulninger, håndstand, salto, klatre, flikflak, vejrmøller. Vi træner kropsbevidsthed, smidighed, spænding og afspænding. Vi arbejder med en masse forskellige redskaber – airtrack, trampolin, skumredskaber og alle vores forskellige håndredskaber – hulahopringe, bolde og ærteposer. Der er udfordringer til alle niveauer.
Børnene skal møde op i tøj, der er rart at bevæge sig i, samt bare fødder (bløde gymnastiksko kan bruges). Langt hår kan være rart at have sat op.
N.B.
I Ebeltoft Gymnastik bestræber vi os på, at alle børnene får en god oplevelse, når de går til gymnastik og får så meget ud af træningen som muligt. Det gør de, hvis de går på et hold, som passer til deres niveau og motorik, og hvor de sociale relationer ligeledes passer til dem. Og her er alder ikke den eneste faktor. Derfor er det anførte aldersinterval i holdbeskrivelserne kun retningsgivende, og I vil måske opleve, at instruktørerne tager fat i jer, hvis de vurderer, at jeres barn vil få mere ud af at gå på et andet hold i vores forening, som niveaumæssigt, motorisk og socialt passer bedre til dem.
Det håber vi, at I som forældre vil tage godt imod – det er udelukkende til barnets bedste.